Helle Andersens tilbageblik
For 25 år siden i 1982 startede jeg som avisomdeler for det, der dengang hed Politikens Søndags Service. Bladkompagniet havde hverdags distributionen og Politiken og Berlingske havde hver deres søndags distribution.
Det første sted jeg hentede aviser var i en port på Langelandsvej og jeg omdelte Politiken og Aktuelt. Distriktet gik på Langelandsvej, Langelands Plads, Rolfsvej, Rolfs
Plads, Yrsavej og Bjarkesvej. Desuden var der enkelte numre på Aksel Møllers Have.
Vi havde nogle røde plastikbøger, hvori man kunne sætte små sedler med navn, adresse og avis på de abonnenter, der skulle have aviserne. Hver uge fik vi en oversigt med nye
sedler, tilgange og med oplysning om afgange og hvis der var nogle, reklamationer. Så skulle man selv sørge for at holde bogen i orden.
Det var desværre ikke alle, der havde helt godt styr på det med afgange og tilgange, så ind i mellem kunne man komme ud for meget dårlige bøger på reserve distrikterne.
Dengang fik man den samme pris pr. avis uanset om det var en af de gode eller en af de dårlige distrikter. Så det var ikke så sjovt at få en af de dårlige.
I løbet af meget kort tid skiftede jeg fra at være fast omdeler på 1 distrikt til at være reserve. Prisen var lidt bedre, men det var for at forsvare at man som reserve
ALTID kom ud på de dårlige distrikter. Det var svært at fastholde nogen på dem og så måtte reserverne tage sig af dem.
Igennem hele gymnasiet gik jeg med aviser hver søndag fra kl. ca. 23:30 til vi var færdige ud på eftermiddage. Jeg kunne/ville ikke sige nej til at hjælpe, når kontoret havde brug for det. Samtidig var pengene jo gode at tjene.
I løbet af de næste 3 år kørte jeg med aviser og hjalp på kontoret søndag formiddag, hvis det var hvad der var behov for.
I det hele taget, så var jeg med i mange funktioner i den udstrækning at jeg havde tid, for skolen skulle passes. Allerede på det tidspunkt blev min fascination af branchen
grundlagt.
Den 18. august 1985 begyndte Bladkompagniet så småt at overtage søndagsdistributionen. Den søndag startede jeg med at blive oplært som aftæller. Det var i et lille
kælderlokale på Roarsvej. Efter aftællingen gik jeg ud med aviser for min gamle arbejdsgiver og den sidste søndag i august var den sidste arbejdsdag for Politikens Søndags Service.
Af ren nostalgi kørte jeg det samme distrikt som jeg var startet med 3 år tidligere. Det hele var meget spændende men også vemodigt. De 3 forgangene år bød på rigtig mange
gode minder og oplevelser. Jeg vil nu, så mange år efter, gerne indrømme at jeg, mens jeg gik distriktet, lod tankerne fare tilbage og tårerne trille.
Jeg blev så aftæller om søndagen i lokalet på Prinsesse Charlottesgade på Nørrebro for Bladkompagniet. Lige som i årene for Politikens Søndags Service, så blandede jeg mig i
mange opgaver og lige pludselig var der 7 dage om ugen og ikke kun 1.
I løbet af de næste mange, mange år, arbejde jeg med avisdistribution på en masse niveauer for Bladkompagniet. Med en masse minder og oplevelser i bagagen.
Da Bladkompagniet i slutningen af 90’erne begyndte at snakke om udlicitering, blev de funktionærer, der sad med den daglige distribution tilbudt muligheden for at blive
selvstændig. I første omgang planlagde jeg at gå ud sammen med en af de andre, men ganske kort tid før opstart, valgte han at gå sammen med en anden.
Så måtte jeg selv i gang og jeg blev det BK kaldte funktionærdistributør. Det skulle forberede os på tilværelsen som selvstændig og vi fik flere og flere af opgaverne i det
område som vi senere skulle overtage.
Dengang var det ikke delt op i postnumre, men var forbundet i lokaler. Det område jeg først havde tilknytning til dækkede lokalerne i Valby Langgade, Hyltebjerg Alle og
Smallegade. I dag eksisterer kun lokalet i Valby Langgade. Smallegade er revet ned og Hyltebjerg Alle er en anden type forretning.
Ved de aller første prisforhandlinger kunne Bladkompagniet og jeg ikke blive enige om prisen og jeg valgte at sige nej tak til området og blev fast vikar hos B.S.
Distribution, hvor der var en langtidssygemelding. Da vikariatet stoppede, så blev jeg vikar hos to, hvor hver anden uge tilhørte City Distribution og de modsatte uger tilhørte
Bladkompagniet.
Bladkompagniet manglede en distributør til det område, der dækkede lokalerne, Sallingvej, Tomsgårdsvej og Ålekistevej. Det var her jeg kom ind som fast vikar indtil de havde
fundet den rigtige distributør. Det tog sin tid og på et tidspunkt snakkede jeg med Allan Munk og spurgte om ikke det var på tide at få en distributør på området. Til gengæld
fik jeg modspørgsmålet om det da var noget for mig.
Og ja, det var det da i aller højeste grad og i løbet af 3 uger havde vi fået forhandlet priser og aftaler på plads og jeg blev selvstændig.
Virksomheden skulle jo hedde et eller andet og mens jeg forberedte mig til at overtage det første område, der havde været på tale havde vi fundet et godt navn til
virksomheden. Der var bare det problem at navnet var tæt knyttet til områdets beliggenhed og ikke kunne benyttes i det nye område. Jeg vidste fra min tid hos City Distribution, at navnet skal være nemt at udtale, når man skal tage en telefon, for ellers ender det med at man helt vælger navnet fra eller
laver en eller anden forkortelse.
Så kom min kære mand på navnet: KOMDIS der betyder KOMplet DIStribution og lige siden den 11.6.2001 har KOMDIS været at finde som distributionsselskab i København. |